© Shutterstock

Hjernens sundhed -

Det er vigtigt at bemærke, at god søvn kan forbedre din hjernes kognitive funktion, såvel som din hukommelse, markant. Mens du sover, konsoliderer din hjerne information, behandler følelser og forynger sig selv, hvilket fører til forbedret indlæring og en skarpere hjerne i løbet af dagen.

© Shutterstock

Fysisk helbred - Kvalitetssøvn er også afgørende for at opretholde optimal fysisk sundhed. Det understøtter kroppens helings- og reparationsprocesser og styrker immunforsvaret. Lad os nu tage et kig på nogle aldersspecifikke tips til, hvordan du kan forbedre din nattesøvn.

© Shutterstock

0–5 år -

Nyfødte kan bruge mellem 14 og 17 timer på at sove hver dag, og det tager op til tre måneder for dem at udvikle en naturlig døgnrytme, hvilket resulterer i vågenhed om natten og søvn om dagen. Prøv at udsætte dit spædbarn for naturligt lys gennem vinduerne uden at placere det direkte i solen

© Shutterstock

0–5 år -

Når børn begynder at sove i en rigtig seng, har de en tendens til at vågne op i løbet af natten og vække deres forældre. Hvis du har et barn over tre år, kan du overveje at implementere et belønningssystem, der kan tilskynde dem til at blive i sengen. De kan komme over i forældrenes seng, hvis de virkelig har brug for det og optjene belønninger, hvis de bliver i deres egen seng.

© Shutterstock

0–5 år -

Børn i denne alder vågner ofte i løbet af natten, fordi de er bange. De kan for eksempel være bekymrede for røvere. Vi anbefaler, at du taler med dem om deres bekymringer og forsikrer dem, at der ikke er noget at være bange for. En natlampe kan også hjælpe, men lyset bør ikke være for skarpt. Aktiviteter såsom skattejagt med en lommelygte kan også gøre børn mere komfortable med mørket.

© Shutterstock

6–10 år -

Omkring 20% af børn oplever søvnløshed, og nogle oplever søvnterror, som involverer voldsomme bevægelser eller skrig uden bagefter at erindre det. Børnelæger anbefaler ofte kognitiv adfærdsterapi til at behandle søvnløshed. Forældre bør trøste børn under episoder med søvnterror uden at vække dem for at forhindre, at de bliver forvirrede.

© Shutterstock

6–10 år -

Mobiltelefoner og fjernsyn kan forstyrre dit barns søvn, især hos ældre børn. Vi anbefaler, at du fjerner enhederne inden sengetid for at forhindre, at de bruges sent om aftenen. Hvis dit barn har brug for et vækkeur, kan du overveje at bruge traditionelle vækkeure i stedet for telefoner for at reducere skærmtiden, inden barnet skal sove.

© Shutterstock

6–10 år -

Børns tidsplaner kan variere meget fra uge til weekend, hvilket gør det svært for dem at slappe af om natten. Hvis du har tid, kan du implementere en "bufferzone" før sengetid, hvor aktiviteter såsom at læse eller lytte til musik kan hjælpe dine børn med at slappe af og forberede sig til at sove.

© Shutterstock

13–19 år -

Tidlige mødetider i skolen og lektier gør det virkelig svært for teenagere at få nok søvn, hvilket bliver forværret af de tillokkende sociale medier. Ifølge eksperterne er det en god idé at begrænse skærmtiden en time før sengetid og at placere mobiltelefoner langt væk fra sengen, da det mindsker fristelsen til at scrolle.

© Shutterstock

13–19 år -

Når teenagere er stressede, bliver deres søvn ofte forstyrret, fordi sengetid kan være det eneste tidspunkt i løbet af dagen, hvor deres bekymringer får frit løb. En måde at løse dette problem kan være ved at skrive bekymringerne ned i løbet af dagen. På den måde signalerer man hjernen om, at problemerne bliver løst, hvilket hjælper med at reducere tankemylder om natten.

© Shutterstock

13–19 år -

Koffein kan forblive i blodbanen i op til 10 timer, så en kop eftermiddagskaffe kan være problematisk for nattesøvnen. Koffeinindtaget burde i virkeligheden stoppe ved middagstid. Alternative energiboosts såsom en rask gåtur eller en hurtig omgang kold luft er gode valg.

© Shutterstock

20–34 år -

Folk i tyverne og trediverne har ofte svingende søvn i hverdagene og weekenderne. Dette forstyrrer det indre ur, hvilket gør det svært at falde i søvn. Ved at etablere et ensartet søvnskema, selv i weekenden, kan man bedre opretholde et afbalanceret indre ur og forbedre søvnkvaliteten.

© Shutterstock

20–34 år -

Alkohol kan til at starte med gøre os søvnige, med ofte fører det til fragmenteret søvn og opvågninger om natten. Vi anbefaler at føre en søvndagbog for at tracke alkoholens indvirkning på søvnkvaliteten. Dette kan hjælpe med at identificere mønstre, og så kan man justere sine drikkevaner for at minimere opvågninger.

© Shutterstock

20–34 år -

Uregelmæssige arbejdstider og nattevagter kan forstyrre naturlige søvncyklusser. For at gøre noget ved dette kan du minimere eksponering for sollys efter nattevagter og gradvist justere søvntider før tidsplanens ændres. Ved at finde plads til en beroligende aktivitet mellem arbejde og søvn kan man også forbedre søvnkvaliteten.

© Shutterstock

35–40 år -

Stress kan i denne alder virkelig forstyrre søvnen ved at skabe en cyklus, hvor bekymringer bliver taget med i seng. At afsætte tid i løbet af dagen til at nedskrive og adressere bekymringer kan hjælpe med at reducere angst om natten og forbedre søvnkvaliteten.

© Shutterstock

35–40 år -

Aktiviteter såsom at arbejde eller se tv lige før sengetid kan hæmme søvnen på grund af overdreven stimulation. At planlægge mindst en halv times skærmfri afslapning (såsom at lytte til en podcast eller strikke) kan hjælpe med at signalere til din hjerne, at det er tid til at slappe af.

© Shutterstock

35–40 år - Søvnløshed er en vedvarende manglende evne til at falde i søvn eller blive i søvnen. Det kan opstå på grund af stress, livsændringer eller endda familiehistorik. Vedvarende symptomer bør behandles ved at konsultere sin praktiserende læge. Kognitiv adfærdsterapi hos en autoriseret psykolog er også en effektiv behandling for søvnløshed.

© Shutterstock

41–50 år -

Kvinder i denne alder går ofte gennem perimenopause og overgangsalder. En tyndere pyjamas og åndbare lagner kan hjælpe. Læger kan også ordinere hormonbehandling for at løse problemet.

© Shutterstock

41–50 år -

I overgangsalderen udvikler mange mennesker søvnapnø, som er karakteriseret ved snorken, en følelse af kvælning og gispen efter vejret om natten, hvilket fører til dårlig søvnkvalitet. Det er afgørende at søge lægehjælp, da tilstanden kan behandles, selvom det kan kræve livsstilsjusteringer eller medicinsk udstyr.

© Shutterstock

41–50 år -

Stress kan i denne alder være ret alvorligt, og det kan have en drastisk indflydelse på søvnen. Ud over at skrive dine bekymringer ned for at hjælpe dit sind med at håndtere dem, foreslås det også, at personer midt i livet praktiserer beroligende meditation, selv hvis det kun er korte øjeblikke i løbet af dagen.

© Shutterstock

51–60 år -

Når man bliver ældre, begynder man sommetider at vågne oftere for at gå på badeværelset. Dette er kendt som nykturi. Vi anbefaler, at du reducerer mængden af ​​vand, du drikker før sengetid, og engagerer dig i beroligende aktiviteter (såsom at læse et par sider i en bog), hvis du ikke er i stand til at falde i søvn igen.

© Shutterstock

51–60 år -

Mange af de førnævnte problemer kan blive alvorligt forværret i slutningen af ​​denne livsfase, især eftersom folk i denne alder har tendens til at have en mere stillesiddende livsstil. For at hjælpe din krop og sind med at opretholde en sund søvn, anbefaler vi, at du dyrker så meget fysisk træning som muligt, også selvom det kun er i kort tid ad gangen.

© Shutterstock

51–60 år -

Det siger sig selv, at alkohol og koffein kan påvirke alle, uanset alder. Dette gælder i endnu højere grad for folk efter 50 års alderen, eftersom stofskiftet begynder at aftage drastisk. Prøv at skære så meget ned på alkohol- og koffeinindtaget som muligt, og notér, hvordan din krop reagerer.

© Shutterstock

61–75 år -

Folk i denne aldersgruppe er ofte ved at gå på pension, hvilket kan fjerne den struktur og rutine, de har haft i årevis. Ifølge læger er det derfor en god idé at skabe en ny tidsplan (som inkluderer planlagte begivenheder og fysiske aktiviteter). Det kan gøre det nemmere at falde i søvn og blive i søvnen.

© Shutterstock

61–75 år -

Søvnløshed er også utroligt almindeligt blandt mennesker i denne aldersgruppe, hvilket kan forårsage problemer med søvnen og gøre det vanskeligt at fungere ordentligt i løbet af dagen. En anbefalet tilgang er at opretholde en konsekvent søvnplan og spise en afbalanceret kost, hvor man undgår store måltider og at indtage for meget koffein, især i timerne før sengetid.

© Shutterstock

61–75 år -

Nykturi kan blive endnu værre i denne alder, især hvis det ikke er blevet behandlet tidligere. Hvis du befinder dig i denne aldersgruppe og stadig oplever trangen til at tisse flere gange i løbet af natten, anbefaler vi, at du konsulterer en læge for at løse problemet.

© Shutterstock

76+ år -

Jo ældre mennesker bliver, jo tidligere har de en tendens til at vågne, og nogle begynder at bruge medicin eller kosttilskud til at sove. Det anbefales, at folk i dette livsfase undgår dette, da de fleste af bivirkningerne forværres hos ældre mennesker.

© Shutterstock

76+ år -

Ældre mennesker har en tendens til at falde i søvn oftere i løbet af dagen. Det er ikke i sig selv dårligt at sove lur i dagtimerne, men hvis man sover for meget, kan det forstyrre den afgørende nattesøvn. Undersøgelser tyder på, at strenge søvnplaner bør opretholdes i denne alder, og hvis man holder sig aktiv i løbet af dagtimerne, kan man undgå følelsen af søvnighed.

© Shutterstock

76+ år -

Selvom det kan være svært at opretholde den fysiske aktivitet, jo ældre du bliver, er det stadig vigtigt at træne så meget, som din krop tillader. Det er virkelig noget af det bedste, ældre mennesker kan gøre for at holde sig sunde.

Kilder: (The New York Times) (National Sleep Foundation) (CDC) (Mayo Clinic) (American Academy of Pediatrics)

© Shutterstock