© Shutterstock

1. Hjertestartere -

Myte: Hjertestartere er svære at bruge

Hjertestartere, eller automatiske eksterne defibrillatorer er små, bærbare elektroniske apparater, der måske ser komplicerede ud, men som faktisk er nemme at bruge.

© Shutterstock

1. Hjertestartere -

De kan diagnosticere livstruende hjertetilstande og behandle dem med et elektrisk stød (defibrillering), der kan genskabe hjerterytmen.

© Shutterstock

1. Hjertestartere -

Hvis den tilskadekomne ikke har brug for et stød, vil defibrillatoren ikke give et. Med andre ord, kan du ikke skade nogen med en AED, hvis de ikke behøver det. Men hvis de gør, øger du deres chance for overlevelse markant.

© Shutterstock

2. Besvimelse -

Myte: Hvis en person føler de er ved at besvime, skal de sætte sig med hovedet mellem knæene.

Der er en risiko for, at den person, der er ved at besvime, falder og kommer til skade, når de forsøger at sætte sig ned i den stilling.

© Shutterstock

2. Besvimelse -

En person, der er ved at besvime, vil typisk føle sig svimmel, have kvalme, blive bleg og svede. Den bedste løsning er at ligge sig helt ned.

© Shutterstock

3. Hjerteanfald -

Myte: Hvis en person får et hjerteanfald, skal du lægge dem ned.

Det er faktisk ikke nødvendigt at lægge personen ned, hvis de får et hjerteanfald. De skal finde en behagelig stilling, uanset om det så er siddende eller liggende.

© Shutterstock

3. Hjerteanfald -

Hvis de læner sig op ad f.eks. væggen eller en stol, er der mindre risiko for, at de kommer til skade, hvis de besvimer. Ring efter en ambulance, og hvis de ikke er allergiske over for aspirin, Treo eller Kodimagnyl kan du give dem 160-325 mg.

© Shutterstock

3. Hjerteanfald -

Alt aspirin skal tygges grundigt og sluges. Du kan også give dem medicin mod brystsmerter, som indeholder glyceryltrinitrat. Forsøg at berolige personen for at mindske deres angst.

© Shutterstock

4. Næseblod -

Myte: du skal læne hovedet bagover for at stoppe næseblod.

Faktisk får det bare blodet til at løbe ned i halsen i stedet for at løbe ud af næsen, hvilket kan forårsage andre problemer.

© Shutterstock

4. Næseblod -

Hvis nogen har næseblod, skal de sidde med hovedet lidt fremad. Næsen skal klemmes lige under næseknoglen (medmindre de har en alvorlig hovedskade), og du må ikke stoppe noget op i næsehullerne.

© Shutterstock

5. Forstuvning -

Myte: Du skal påføre varme til at fremskynde helingen.

Varme får blodkarrene til at udvide sig, hvilket fører mere blod til det skadede område, og det resulterer i mere hævelse og inflammation.

© Shutterstock

5. Forstuvning -

Kulde får derimod blodkarrene til at trække sig sammen. Hvis du har fået en forstuvning, kan du bremse nerveimpulserne ved at lægge en ispose på i 20 minutter Det kan lindre noget af smerten. Hvis skaden er mere alvorlig, bør du naturligvis ringe efter en ambulance.

© Shutterstock

6. Forfrysninger -

Myte: Du skal gnide eller putte sne på en forfrysning.

Hvis du gnider på en forfrysning, gør du bare det hele værre. Når du gnider på et område, der har fået en forfrysning, kan det faktisk skade vævet, hvis der er iskrystaller inde i cellerne.

© Shutterstock

6. Forfrysninger -

Fjern eventuelle smykker, og hold område under varmt vand (maks. 38-40 grader) eller varm det op ved hjælp af kropsvarme (på maven eller under en anden persons armhuler). Forfrysninger kan være ekstremt smertefuldt, og bagefter må du endelig ikke prikke hul på eventuelle blærer.

© Shutterstock

7. Hypotermi -

Myte: En alkoholshot kan varme en person med med hypotermi.

Alkohol udvider blodkarrene, hvilket fører til tab af kropsvarme. Det forhindrer kroppen i at begynde at ryste, hvilket faktisk øger varmeproduktionen hos en person med hypotermi.

© Shutterstock

7. Hypotermi -

Tilkald hjælp med det samme. Læg personen forsigtigt ned, fjern eventuelt vådt tøj, og giv dem varmt, tørt tøj på (især på overkroppen). Giv dem varme, søde væsker, hvis muligt

© Shutterstock

8. Forbrændinger -

Myte: Læg is eller smør på forbrændinger.

Det forværrer faktisk forbrændingen. Det kan skade huden yderligere, da det fører varmen længere ind i vævet.

© Shutterstock

8. Forbrændinger -

I stedet bør det brændte område køles ned med vand eller en ren, kølig (ikke iskold) forbinding. Herefter skal det løst dækkes med en steril, tynd bandage. Ved alvorlige forbrændinger bør der søges lægehjælp.

© Shutterstock

9. Hyperventilation -

Myte: En person der hyperventilerer, bør trække vejret i en papirpose.

Desværre er der mange sygdomme, hvor symptomerne minder om hyperventilation. Det gælder bl.a. astma eller et hjerteanfald, og i de tilfælde kan det at ånde i en papirpose faktisk være livsfarligt, da personen indånder for meget kuldioxid.

© Shutterstock

9. Hyperventilation -

Den bedste måde at hjælpe en person, der hyperventilerer, er ved at opfordre dem til at tage langsomme, rolige og kontrollerede vejrtrækninger. På den måde undgår du at bringe dem i fare, hvis det viser sig at være noget mere alvorligt.

© Shutterstock

10. Epileptisk anfald -

Myte: Hvis nogen får et epileptisk anfald, skal man stikke noget mellem deres tænder for at forhindre, at de sluger deres tunge.

Det kan faktisk gøre situationen værre, da det øger risikoen for kvælning.

© Shutterstock

10. Epileptisk anfald -

Man kan ikke sluge sin tunge under et epileptisk anfald, men personen kan komme til at bide sig selv i tungen, hvilket kan forårsage blødning. Det er dog knapt så alvorligt som at blokere luftvejene.

© Shutterstock

11. Slangebid -

Myte: Du kan forhindre at slangegiften spreder sig ved at skære i bidsåret eller ved at suge giften ud, bruge is eller en stram bandage.

Disse metoder stopper ikke spredningen af giften, og de kan i stedet skade personen.

© Shutterstock

11. Slangebid -

Call emergency services, and make sure the snake is no longer nearby. Keep the bite below the level of the heart and

Tilkald hjælp med det samme, og sørg for, at slangen ikke længere er i nærheden. Hold bidstedet under hjertehøjde, og rens det med vand. Fjern eventuelle smykker eller tøj i nærheden af biddet, og dæk såret med en ren, tør bandage.

clean it with water. Remove any jewelry or clothing near the site, and cover the wound with a clean, dry dressing.

© Shutterstock

12. Brandmænd -

Myte: Hvis nogen bliver brændt af en brandmand, skal du tisse på hudområdet.

Hvis du tisser på huden, når du er blevet brændt af en brandmand, frigiver brandtrådene faktisk mere gift, hvilket forværrer smerten. Skyl området med eddike, påfør en pasta af bagepulver og vand, eller skyl med havvand.

© Shutterstock

12. Brandmænd -

Brug handsker til at fjerne brandtrådene eller rester af brandmanden, der sidder fast på huden. Herefter skal området holdes under så varmt vand som muligt, indtil smerten aftager.

© Shutterstock

13. Feber -

Myte: Alkohol reducerer feber.

Det er muligt at du føler dig mere kølet ned, hvis du gnubber alkohol på huden, men det sænker faktisk ikke din kropstemperatur.

© Shutterstock

13. Feber -

Børn kan faktisk få alkoholforgiftning af det, så det er virkelig ikke en god idé. Du bør i stedet give personen febernedsættende medicin som f.eks. ibuprofen eller paracetamol og kontakte en læge, hvis feberen ikke går væk.

© Shutterstock

14. Man skal passe på med at give hjertemassage -

Myte: Man kan blive sagsøgt for at give hjertemassage.

Hvis en person får hjertestop, er de allerede i livsfare. Ved at give hjertemassage øger du deres chance for at overleve, indtil ambulancen kommer.

© Shutterstock

14. Getting sued for doing first aid -

Det er på ingen måde forkert at hjælpe med at redde nogens liv ved at blive hos en tilskadekommen og hjælpe dem så godt man kan med den viden, man har, før ambulancen ankommer.

Kilder: (YourTango)

© Shutterstock