© Shutterstock

Årsager til dyssomni -

Dyssomni kan skyldes mange forskellige faktorer – endda psykiske lidelser eller andre medicinske tilstande. Når du taler med din læge, er det en god idé at give et klart billede af dine vaner og livsstil. Det gælder også alkoholforbrug og ting, der sker i dit liv.

© Shutterstock

Typer af søvnforstyrrelser -

Hvis du vil forstå, hvad der egentlig hører under dyssomni, kan det være praktisk at vide, at søvnforstyrrelser generelt opdeles i to typer: primære søvnforstyrrelser og sekundære søvnforstyrrelser.

© Shutterstock

Primære søvnforstyrrelser -

Primære søvnforstyrrelser er ikke forårsaget af andre helbredsmæssige tilstande. Dyssomni er inkluderet i denne gruppe.

© Shutterstock

Sekundære søvnforstyrrelser -

Disse forstyrrelser er forårsaget af andre helbredsmæssige tilstande, såsom depression, slagtilfælde, gigt, astma eller skjoldbruskkirtelproblemer.

© Shutterstock

Dyssomnityper -

Dyssomni kan overordnet set kategoriseres i tre typer: intrinsiske søvnforstyrrelser, ekstrinsiske søvnforstyrrelser og cirkadiske rytmeforstyrrelser.

© Shutterstock

Intrinsiske søvnforstyrrelser -

Disse typer dyssomni skyldes en intern dysfunktion, der påvirker din evne til at sove.

© Shutterstock

Insomni -

En af de mest kendte søvnforstyrrelser – insomni, også kendt som søvnløshed – kan gøre det svært at falde i søvn eller forblive sovende. Det er ofte forårsaget af stress eller følelsesmæssig uro.

© Shutterstock

Narkolepsi -

Narkolepsi er en neurologisk tilstand, der kan forstyrre hjernens evne til at kontrollere cyklusser mellem vågen og sovende tilstand. Du kan føle dig udhvilet, når du vågner, men derefter blive meget søvnig i løbet af dagen og endda falde i søvn, mens du taler, spiser eller kører bil.

© Shutterstock

Hypersomni -

Hypersomni er manglende evne til at holde sig vågen og opmærksom i løbet af dagen, selvom du har fået tilstrækkelig søvn om natten.

© Shutterstock

Obstruktiv søvnapnø -

Obstruktiv søvnapnø er en tilstand, hvor din vejrtrækning midlertidigt stopper, mens du sover, på grund af blokerede eller indsnævrede luftveje i halsen. Det er typisk karakteriseret ved høj snorken, selvom snorken ikke nødvendigvis betyder, at man har søvnapnø.

© Shutterstock

Restless legs-syndrom (RLS) -

RLS, også kendt som Ekboms syndrom, er kendetegnet ved ubehagelige fornemmelser i benene, der ledsages af en stærk trang til at bevæge dem. Det kan gøre det svært at falde i søvn eller falde i søvn igen, hvis du først er vågnet op.

© Shutterstock

Periodiske bevægelser i arme og ben (PLMD) -

PLMD (Periodic limb movement disorder) er karakteriseret ved hyppige, ufrivillige bevægelser af lemmerne under søvn, og det gør det svært at få en rolig nats søvn. Arme og ben kan rykke og spjætte, mens du sover.

© Shutterstock

Ekstrinsiske søvnforstyrrelser -

Ekstrinsiske forstyrrelser skyldes eksterne faktorer, der påvirker søvnen som fx miljøet eller dine sundhedsvaner.

© Shutterstock

Dårlig søvnhygiejne -

Begrebet "søvnhygiejne" indebærer at opretholde sunde vaner omkring søvn. Det kan fx være at gå i seng på samme tid hver dag og undgå skærme før sengetid.

© Shutterstock

Nattespisningssyndrom -

Nattespisningssyndrom kan få dig til at vågne flere gange om natten for at spise, og det gør, at du føler, du ikke kan falde i søvn igen, medmindre du spiser noget. Det kan gå hånd i hånd med insomni.

© Shutterstock

Cirkadiske rytme søvnforstyrrelser -

Cirkadiske rytme søvnforstyrrelser er typer af dyssomni, der skyldes uregelmæssige tidspunkter, som forstyrrer kroppens cirkadiske rytme.

© Shutterstock

Skifteholdsarbejdesyndrom (SWSD) -

SWSD (eller shift work sleep disorder) påvirker typisk folk, der arbejder uregelmæssige timer som fx nattevagter eller skiftende vagter. Det påvirker kroppens indre ur og gør det svært at falde i søvn eller forblive sovende.

© Shutterstock

Jetlag -

Når du rejser over mere end to tidszoner, kan din cirkadiske rytme forstyrres. Du vil ofte opleve hovedpine, og det kan tage et par dage eller uger, før din søvnplan er normal igen.

© Shutterstock

Forsinket søvnfase-syndrom -

Forsinket søvnfase-syndrom påvirker typisk teenagere og får dem til at gå i seng senere end normalt. Det gør det også svært for dem at vågne op til tiden om morgenen.

© Shutterstock

Udvidet søvnfase-syndrom -

Folk med udvidet søvnfase-syndrom har svært ved at holde sig vågne om aftenen og har vanskeligheder med at falde i søvn igen, når de først er vågnet tidligt om morgenen.

© Shutterstock

Ikke 24 timers søvnrytme (N24SWD) -

Personer med denne tilstand har samme mængde af søvntid pr. dag, men deres indre ur er kortere eller længere end 24 timer. Da lysopfattelse spiller en stor rolle i reguleringen af cirkadiske rytmer, er de fleste mennesker med N24SWD (non-24-hour sleep-wake disorder) faktisk helt blinde.

© Shutterstock

Symptomer -

Symptomer varierer afhængigt af, hvilken slags dyssomni du har. Almindelige symptomer inkluderer overdreven søvnighed i dagtimerne eller at føle sig uoplagt, når man vågner om morgenen.

© Shutterstock

Diagnostisering af dyssomni -

Søvnspecialister kan diagnosticere dyssomni ved at udføre en søvnundersøgelse, også kendt som en polysomnografi. Her kan de overvåge forskellige biologiske parametre, mens du sover. De gennemgår også din personlige og familiemæssige sygehistorik.

© Shutterstock

Behandling af dyssomni -

Behandling af søvnforstyrrelser afhænger af, hvad der forårsager din dyssomni. Sørg for at dele en liste over dine symptomer med din læge, så I kan lave en plan for at få den rette diagnose og behandling.

© Shutterstock

Kognitiv adfærdsterapi -

Nogle mennesker kan have gavn af kognitiv adfærdsterapi for at fjerne stress og angst omkring søvn.

© Shutterstock

En sund livsstil -

Studier har gentagne gange vist, at en sund kost og regelmæssig motion er med til at give en langt bedre søvnkvalitet. Så hvis du har problemer med at få en god nats søvn, skal du overveje, hvad du spiser, og hvordan du kan forbedre din træningsrutine.

© Shutterstock

Afslapning - Afslapningsøvelser som meditation og yoga kan hjælpe dig med at håndtere dine stress- og angstniveauer, som ellers påvirker din søvn.

© Shutterstock

Medicin eller kosttilskud -

Du kan have brug for medicin for at lindre symptomerne. Sovepiller ordineres generelt til kortvarig brug. Kosttilskud som fx melatonin kan anbefales – men også kun til kortvarig brug.

© Shutterstock

Lysterapi - Lysterapi – især om morgenen – kan hjælpe med at nulstille dit indre ur. Det er særligt godt her i Danmark eller andre steder nordpå, hvor vi har koldere og mørkere klimaer.

© Shutterstock

Gode vaner omkring søvnhygiejne -

Søvnhygiejne refererer til både dit sovemiljø og din adfærd. Det inkluderer at sætte en fast søvnplan, følge en sengetidsrutine og skabe sunde vaner.

Kilder: (Verywell Mind) (Sleep Foundation) (Johns Hopkins Medicine)

© Shutterstock