© Shutterstock

Antibiotikas oprindelse -

Antibiotika er ældre, end du tror. Den egyptiske medicinske papyrusrulle omhandlende urtekendskab kendt som Ebers Papyrus fra 1550 f.v.t. er det ældste bevarede medicinske dokument. Papyrussen har bl.a. medicinsk jord på sin liste over medicinske remedier.

© Getty Images

Behandling af infektion -

Det er også dokumenteret, at de gamle grækere brugte specielt udvalgt skimmel og planter til at behandle infektioner.

© Getty Images

Hippokrates -

Den græske læge Hippokrates, kendt som "medicinens fader", brugte rutinemæssigt midler med antimikrobielle egenskaber såsom myrra og uorganiske salte i sin behandling af inficerede sår.

© Getty Images

Oldægyptisk metode -

De gamle egyptere kopierede grækernes medicinske viden og behandlede også inficerede sår med muggent brød og forskellige plantematerialer.

© Getty Images

Medicinsk folketro -

Behandlinger af infektioner i middelalderen var primært baseret på medicinsk folketro, og resultaterne varierede meget.

© Getty Images

Første kliniske anvendelse -

Den første kliniske brug af et antibiotikum blev rapporteret i 1890'erne, da de tyske bakteriologer Rudolph Emmerich (billedet) og Oscar Löw brugte et ekstrakt af Pseudomonas aeruginosa (dengang kendt som Bacillus pycyaneus) til at behandle hundredvis af hospitalspatienter. Pycyaneus bruges ikke længere i dag.

© Public Domain

Tidlige pionerer -

Den tyske læge Paul Ehrlich (1854-1915) var en tidlig pioner i udviklingen af moderne antibiotika. I 1909 opdagede han det antibiotiske lægemiddel arsfenamin, der oprindeligt blev markedsført som salvarsan - den første effektive medicinske behandling af syfilis.

© Getty Images

Alexander Fleming (1881–1955) -

Det næste vigtige skridt i antibiotikaudviklingens historie var, da den skotske læge og mikrobiolog Alexander Fleming opdagede penicillin i 1928. Dette var verdens første rigtigt effektive naturlige antibiotisk stof.

© Getty Images

Yderligere forskning -

Den jødisk-ukrainske biokemiker og mikrobiolog Selman Waksman (1888-1973) forskede i nedbrydningen af organismer, der lever i jord, hvilket muliggjorde opdagelsen af streptomycin og adskillige andre antibiotika i slutningen af 1930'erne.

© Getty Images

Antibiotikas "guldalder". -

Slutningen af 1940'erne, 50'erne og 60'erne betragtes som "guldalderen" for forskning og udvikling af antibiotika. Naturlige remedier bestående af aktinobakterier, svampe og andre bakterielle produkter, samt syntetiske antibiotika, blev klinisk udbredt gennem disse to årtier.

© Getty Images

Så hvad er antibiotika helt præcist? -

Antibiotika er kraftfulde lægemidler, der behandler visse infektioner ved at stoppe bakterier i at formere sig eller ved at ødelægge bakterierne helt.

© Shutterstock

Hvordan fremstilles antibiotika naturligt? -

Antibiotika produceres i naturen af jordens bakterier og svampe. Dette giver mikroben en fordel, når den konkurrerer om mad og vand og andre begrænsede ressourcer i et bestemt habitat, da antibiotikummet dræber sine konkurrenter. Penicillin produceres for eksempel af en svamp.

© Shutterstock

Hvordan fremstilles antibiotika? -

Det enkle svar er gennem gæring. Industriel mikrobiologi kan bruges til at fremstille antibiotika via en fermenteringsproces, hvor mikroorganismen dyrkes i store beholdere, som indeholder et flydende vækstmedium.

© Getty Images

Hvornår har vi brug for antibiotika? -

Normalt er vores immunsystem i stand til at afværge infektion ved at dræbe skadelige bakterier. Nogle gange er antallet af bakterier dog for stort, og immunsystemet bliver overvældet. Det er her, antibiotika viser sit værd.

© Shutterstock

Hvordan virker antibiotika? -

Der findes forskellige typer antibiotika, men de virker alle ved at blokere vitale processer i bakterier.

© Shutterstock

Bakteriedræbende antibiotika -

Et bakteriedræbende antibiotikum, såsom penicillin, dræber bakterierne ved at forstyrre enten dannelsen af bakteriecellevæggen eller dens celleindhold.

© Shutterstock

Bakteriostatisk antibiotikum -

Et bakteriostatisk antibiotikum forhindrer bakterier i at formere sig, men dræber dem ikke nødvendigvis.

© Shutterstock

Antibiotika er ikke altid svaret -

Antibiotika virker ikke mod virusinfektioner som forkølelse og influenza og heller ikke mod de fleste typer hoste.

© Shutterstock

Hvornår skal man ikke bruge antibiotika? -

Tilsvarende bruges antibiotika ikke længere rutinemæssigt til behandling af brystinfektioner, øreinfektioner hos børn eller ondt i halsen.

© Shutterstock

Bivirkninger af antibiotika -

Antibiotika kan give bivirkninger. Disse kan omfatte udslæt, svimmelhed, kvalme, diarré eller svampeinfektioner. Disse bivirkninger er normalt milde og går normalt over, når man er færdig med behandlingen.

© Shutterstock

Allergisk reaktion på antibiotika -

Nogle mennesker kan udvikle en allergisk reaktion over for antibiotika, især penicillin. Bivirkninger af lægemidlet omfatter hævet udslæt eller nældefeber, hævelse af tungen eller ansigtet, hoste, hvæsende vejrtrækning og åndedrætsbesvær. Du bør altid informere din læge, hvis du tror, du er allergisk over for antibiotika.

© Shutterstock

Antibiotikaresistens -

Fremkomsten af antibiotika-resistente bakterier er et almindeligt fænomen, som hovedsageligt er forårsaget af overforbrug/forkert brug af antibiotika.

© Shutterstock 

Virkninger af overforbrug/forkert brug af antibiotika -

Antibiotikaresistens opstår, når bakterier ændrer sig som reaktion på brugen af disse lægemidler. Det er bakterier, der bliver antibiotika-resistente, ikke mennesker.

© Shutterstock

Sværere at behandle -

Resultatet er, at disse bakterier kan inficere mennesker, og de infektioner, de forårsager, er sværere at behandle end dem, der er forårsaget af ikke-resistente bakterier.

© Shutterstock

Mindre effektivt -

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bliver et stigende antal alvorlige infektioner – såsom lungebetændelse, tuberkulose (billedet), gonoré og salmonellose – sværere at behandle, efterhånden som de antibiotika, der bruges til at bekæmpe dem, bliver mindre effektive.

© Shutterstock

Højere dødelighed -

WHO advarer om, at antibiotikaresistens i sidste ende fører til længere hospitalsophold, højere medicinske omkostninger og øget dødelighed.

© Shutterstock

Dyster statistik -

Ifølge CDC dør omkring 23.000 amerikanere af 17 antibiotika-resistente infektioner hvert år. Men kemikere håber, at nye superantibiotika kan hjælpe med at reducere denne dystre statistik.

© Shutterstock

Vancomycin 3.0 -

Et af de mest kraftfulde antibiotika, der er tilgængelige i dag, er vancomycin, som har været i brug siden 1958. Men et nyt superantibiotikum, vancomycin 3.0, der siges at være 25.000 gange stærkere end dets forgængere, gennemgår i øjeblikket kliniske forsøg, rapporterer det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy af Videnskaber.

© Getty Images

Kampen mod infektion fortsætter -

Hvis vancomycin 3.0 får grønt lys, mener kemikere, der arbejder ved Scripps Research Institute i San Diego, Californien, at vores muligheder for at forsvare os mod farlige infektioner vil blive væsentligt stærkere.

Kilder: (National Library of Medicine) (Microbiology Society) (NHS) (WHO) (CDC) (Science)

© Shutterstock