© Shutterstock

10. Skrumpelever -

Skrumpelever er resultatet af kronisk eller langvarig ardannelse og skade på leveren. Skaderne kan skyldes nyresygdom eller tilstande som hepatitis, alkoholisk leversygdom eller ikke-alkoholisk fedtleversygdom.

© Shutterstock

Skrumpelever -

Når stoffer skader leveren, dannes der arvæv. Jo mere arvæv der dannes, desto hårdere skal leveren arbejde for at fungere ordentligt, og det kan til sidst medføre, at den holder op med at virke.

© Shutterstock

Skrumpelever -

Modereret alkoholindtag kan hjælpe med at forebygge leverskader og skrumpelever. Du kan også forebygge ikke-alkoholisk fedtleversygdom ved at spise en næringsrig kost rig på frugt og grøntsager.

© Shutterstock

9. Tuberkulose -

Tuberkulose (TB) er en lungesygdom forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis. Det er en luftbåren bakterie, der kan behandles, selvom nogle stammer er resistente over for konventionelle behandlinger.

© Shutterstock

Tuberkulose -

Risikofaktorer for TB inkluderer diabetes, HIV-infektion, lav kropsvægt, nærhed til andre med TB og regelmæssig brug af visse mediciner som kortikosteroider eller medicin, der undertrykker immunsystemet. TB er en af de hyppigste dødsårsager blandt personer med HIV.

© Shutterstock

Tuberkulose -

Den bedste forebyggelse mod TB er at få Bacillus Calmette-Guérin-vaccinen (BCG), som typisk gives til spædbørn og børn i områder, hvor TB er udbredt.

© Shutterstock

8. Dehydrering på grund af diarrésygdomme -

Hvis din diarré varer mere end et par dage, mister din krop for meget vand og salt. Det forårsager dehydrering, som kan være dødelig i mere alvorlige tilfælde.

© Shutterstock

Dehydrering på grund af diarrésygdomme -

Diarré skyldes normalt en tarmvirus eller bakterier, der overføres via forurenet vand eller mad. Det er især udbredt i områder med dårlige sanitære forhold. Den bedste forebyggelsesmetode er god hygiejne.

© Shutterstock

Dehydrering på grund af diarrésygdomme -

Diarrésygdomme er den næststørste dødsårsag hos børn under 5 år. Omkring 525.000 børn dør hvert år af sygdomme relateret til diarré.

© Shutterstock

7. Alzheimers sygdom -

Alzheimers sygdom er en progressiv sygdom, der ødelægger hukommelsen, forstyrrer beslutningstagningen og afbryder normale kognitive funktioner.

© Shutterstock

Alzheimers sygdom -

Sygdommen begynder med milde hukommelsesproblemer, vanskeligheder med at huske oplysninger og mindre hukommelsesfejl. Over tid skrider sygdommen frem, og du kan opleve manglende hukommelse over store perioder.

© Shutterstock

Alzheimers sygdom -

I øjeblikket findes der ingen måde at forebygge Alzheimers sygdom på, og forskere er ikke sikre på, hvorfor nogle mennesker udvikler denne lidelse, mens andre ikke gør.

© Shutterstock

6. Diabetes mellitus -

Diabetes påvirker produktionen eller brugen af insulin. Ved type 1-diabetes kan bugspytkirtlen ikke producere insulin. Denne type diabetes menes at skyldes en autoimmun reaktion. Ved type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen ikke nok insulin, eller insulin kan ikke bruges effektivt. Denne type kan skyldes flere faktorer som bl.a. dårlig kost og mangel på fysisk aktivitet.

© Shutterstock

Diabetes mellitus -

Over tid kan ukontrolleret diabetes forårsage skader på nerver og blodkar. Det kan føre til komplikationer som fx nedsat sårheling, nyresvigt og blindhed.

© Shutterstock

Diabetes mellitus -

Selvom diabetes ikke altid er forebyggelig, kan du kontrollere sværhedsgraden af symptomerne ved regelmæssigt at motionere og følge en velafbalanceret kost.

© Shutterstock

5. Luftvejskræft -

Luftvejskræft kan fx være i luftrøret, strubehovedet, bronkierne og lungerne.

© Shutterstock

Luftvejskræft -

De vigtigste årsager er rygning, passiv rygning og miljømæssige toksiner. Husholdningsforurenere som brændstoffer og mug bidrager dog også.

© Shutterstock

Luftvejskræft -

Ud over at undgå røg og tobaksprodukter findes der ikke decideret andre måder at forebygge lungekræft på. Men rutinemæssige lungeundersøgelser og tidlig opdagelse kan resultere i mere effektiv behandling og en forbedret prognose.

© Shutterstock

4. Kronisk obstruktiv lungesygdom -

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en langvarig, progressiv lungesygdom, der gør det svært at trække vejret. Kronisk bronkitis og emfysem er typer af KOL.

© Shutterstock

Kronisk obstruktiv lungesygdom -

Risikofaktorer for KOL inkluderer rygning eller passiv rygning, kemiske dampe, familiehistorik eller luftvejsinfektioner som barn.

© Shutterstock

Kronisk obstruktiv lungesygdom -

Der findes ingen kur mod KOL, men dens progression kan bremses med medicin. De bedste måder at forebygge KOL på er at holde op med at ryge og undgå passiv rygning og andre luftirritanter.

© Shutterstock

3. Nedre luftvejsinfektioner -

En nedre luftvejsinfektion er en infektion i dine luftveje og lunger. Den kan skyldes influenza, lungebetændelse, bronkitis eller tuberkulose (TB).

© Shutterstock

Nedre luftvejsinfektioner -

Hoste er det vigtigste symptom på en nedre luftvejsinfektion. Det kan producere blodigt slim. Du kan også opleve feber, sved, kulderystelser, åndenød, hvæsen og en strammende fornemmelse i brystet.

© Shutterstock

Nedre luftvejsinfektioner -

Risikofaktorer for nedre luftvejsinfektion inkluderer influenza, dårlig luftkvalitet, rygning, et svagt immunsystem, astma eller overfyldte børnepasning.

© Shutterstock

2. Slagtilfælde -

Et slagtilfælde opstår, når en arterie i din hjerne blokeres eller lækker. Det får de iltfattige hjerneceller til at begynde at dø inden for bare få minutter.

© Shutterstock

Slagtilfælde -

Ved et slagtilfælde kan du føle pludselig følelsesløshed og forvirring, eller du kan have problemer med at gå og se. Hvis det ikke behandles, kan et slagtilfælde forårsage langvarig invaliditet. Men personer, der modtager behandling inden for tre timer efter at have fået et slagtilfælde, er mindre tilbøjelige til at have handicaps.

© Shutterstock

Slagtilfælde -

Rygning, familiehistorik med slagtilfælde og højt blodtryk er almindelige risikofaktorer. Faktorerne kan dog sænkes med forebyggende pleje, medicin og livsstilsændringer.

© Shutterstock

1. Iskæmisk hjertesygdom eller koronar arteriesygdom -

Den dødeligste sygdom i verden er koronar arteriesygdom (KAD) – også kendt som iskæmisk hjertesygdom. KAD opstår, når blodkarrene, der forsyner hjertet med blod, indsnævres. Ubehandlet KAD kan føre til brystsmerter, hjertesvigt og arytmier.

© Shutterstock

Iskæmisk hjertesygdom eller koronar arteriesygdom -

Risikofaktorer for KAD inkluderer højt blodtryk, højt kolesteroltal, familiehistorik med KAD, diabetes, rygning og overvægt.

© Shutterstock

Iskæmisk hjertesygdom eller koronar arteriesygdom -

KAD kan forebygges med medicin og ved at træffe livsstilsændringer for at forbedre hjertesundheden som fx at dyrke regelmæssig motion, opretholde en moderat vægt og følge en afbalanceret kost.

Kilder: (Healthline) (World Health Organization)

© Shutterstock